Boghvede - sundt, nærende og velsmagende
Boghvede er sundt, indeholder omtrent lige så meget protein som hvede og hjælper med at opretholde en varieret kost. Find ud af, hvordan boghvede bliver en del af din kost, hvilke retter den passer til, og mange andre oplysninger om det trekantede pseudokorn.
De vigtigste punkter
- Boghvede indeholder ret meget protein for en plantebaseret fødevare, omkring 10 g pr. 100 g.
- Boghvede indeholder mange mineraler og vitaminer, f.eks. jern, magnesium og mange B-vitaminer.
- Boghvedeprodukter indeholder ikke gluten.
- Boghvede er et pseudokorn og har dårlige bageegenskaber i sig selv.
- Den har en stærk, let nøddeagtig smag.
- Du kan bruge boghvede til at fremtrylle vidunderlige brød, kager, quiches, muffins, gryderetter, bøffer, grød, i müsli eller som topping på salater.
Boghvede - en pseudokornart
I middelalderen var boghvede en af Europas basisfødevarer, fordi det var en af de få planter, der voksede pålideligt i dårlig jord. Den blev dog senere fortrængt af kartoflen, som også kunne tåle sådanne forhold. Med landbrugsrevolutionen og udviklingen af kunstgødning blev folk i stand til at dyrke flere og flere plantesorter, og boghvede faldt i glemmebogen. På trods af hvad navnet antyder, er boghvede ikke en rigtig kornsort, men en pseudokornsort. Det skyldes, at det ikke hører til græsfamilien og i modsætning til ægte korn har dårlige bageegenskaber i sig selv. Pseudokorn kan dog forarbejdes på samme måde som korn. De kan også sammenlignes med kornprodukter med hensyn til de stoffer, de indeholder.
Er boghvede sundt?
Boghvede indeholder ret meget protein for en plantebaseret fødevare, omkring 10 g pr. 100 g. Desuden gør dets sammensætning det meget letfordøjeligt for menneskekroppen. Boghvede indeholder også mange mineraler og vitaminer, f.eks. jern, magnesium og mange B-vitaminer, hvilket gør den til en god del af en varieret og afbalanceret kost. Dertil kommer, at boghvede ikke får blodsukkeret til at stige så hurtigt som hvede. Det betyder, at den er velegnet til personer, der lider af diabetes, men et stabilt blodsukkerniveau er også godt for alle andre og modvirker pludselig trang eller følelsen af konstant at ville spise.
Boghvede som et alternativ
Folk med cøliaki kan nyde boghvedeprodukter uden bekymringer, fordi de ikke indeholder gluten. Men boghvede er også et velkomment alternativ på alle andres menukort. Med sin stærke, let nøddeagtige smag bringer den helt nye aromaer til bordet. Det kan også bruges til at lave en lang række retter. Især i Østeuropa er boghvedegryn et populært tilbehør til kraftige måltider. Små pandekager kaldet blinis, som er lavet af boghvedemel, er også meget populære. Men også i Frankrig laves den salte version af crêpen, galetten, ofte med boghvedemel. I Japan laver man også nudler af boghvedemel. De er kendt som soba og kan købes i velassorterede supermarkeder eller asiatiske købmandsbutikker.
Især når den blandes med andre meltyper, kan boghvede bruges til at fremtrylle vidunderlige brød, kager, quiches, muffins og mange andre lækkerier. Du kan også bruge den til gryderetter og fritter. Rå eller ristet, hvis du vil, er boghvede fantastisk som topping på salater eller som en del af din mysli. Ligesom havregryn kan du tilberede det som grød til din morgenmad om morgenen, ogdu kan endda bruge boghvedebladene ved at trække dem i te.
Ulemper ved boghvede
For forbrugerne har boghvede ingen ulemper. Det skyldes, at den boghvede, der sælges i supermarkederne, altid er afskallet. Og det er en god ting, for skallerne indeholder det røde pigment fagopyrin, som, hvis det indtages i store mængder, øger hudens følsomhed over for lys og kan føre til solskoldning og betændelse. De hårde skaller bliver heller ikke bløde nok, når de koges, så kornet ville ikke være egnet til at spise.
Men fordi boghvede ikke indeholder gluten, mangler dejen den lim, der binder den sammen. Det betyder, at når du bager kager og brød, skal du tilsætte enten andre kornsorter, stivelse, æg eller f.eks. sojamel for at få det bedste resultat. Det er dog ikke nødvendigt for pandekager.
