Tempeh - opdag det fermenterede ernæringsmæssige vidunder
Tempeh er et fermenteret sojaprodukt, der er rigt på protein, mineraler og B-vitaminer. I modsætning til tofu eller seitan imponerer det med sin nøddeagtige smag, høje næringstæthed og gode tolerance for tarmen. Uanset om det er som ingrediens i karryretter, wokretter eller saucer, er tempeh ekstremt alsidig. I denne artikel kan du læse om, hvad der gør tempeh så speciel, hvad der adskiller den fra andre plantebaserede proteinkilder og nogle enkle tips til at opbevare den korrekt.
De vigtigste punkter
- Fermenteret sojaprodukt: mildt, nøddeagtigt, tarmvenligt
- Rig på protein og næringsstoffer: 19 g protein, B-vitaminer, mineraler
- Forskel til tofu og seitan: fastere, mere velsmagende, lettere at fordøje
- Opbevaring: køligt, mørkt, lufttæt; kan fryses ned
Hvad er tempeh?
Tempeh er et fermenteret sojaprodukt fra Indonesien, som fremstilles ved at fermentere hele sojabønner. Bønnerne vaskes, udblødes, koges og fermenteres ved hjælp af spiselige skimmelsvampe, hvilket gør tempeh letfordøjelig og sund. Den har en mild, nøddeagtig smag og passer godt til forskellige krydderier og tilberedninger. Den kan spises rå, men den fulde smag frigives, når den steges, grilles eller marineres.
Hvor sundt er tempeh, og hvilke næringsstoffer giver det?
Med omkring 19 g protein pr. 100 g er tempeh en af de bedste plantebaserede proteinkilder. Den indeholder også B-vitaminer og mineraler som jern, calcium og magnesium. Takket være denne kombination er tempeh et ægte ernæringsmæssigt kraftcenter - ideelt til en afbalanceret plantebaseret kost. Det er vegansk, glutenfrit og velegnet til en lang række formål.
Ud over den klassiske sojabase findes der også varianter fremstillet af lupiner, som har et tilsvarende højt proteinindhold, men en kraftigere smag. Tempeh er ekstremt alsidig i køkkenet: Skåret i skiver eller tern og stegt er den velegnet til karryretter, wokretter eller som sprødt tilbehør. Den er særligt aromatisk, når den marineres i sojasauce, krydderurter eller krydderier. Det betyder, at den kan bruges i alt fra kraftige hovedretter til proteinrige snacks.
Hvordan adskiller tempeh sig fra tofu og seitan?
Alle tre er plantebaserede proteinkilder, men de er klart forskellige. Tempeh er lavet af fermenterede sojabønner, hvilket giver den en fast konsistens, mere smag og bedre fordøjelighed.
Tofu er derimod lavet af sojamælk, er blødere og har en mere neutral smag, men absorberer krydderier meget godt. Mens tofu har ca. 8 g protein pr. 100 g, har tempeh mere end dobbelt så meget med 19 g - plus fibre og mikronæringsstoffer.
Seitan er derimod fremstillet af hvedegluten og er den mest proteinrige variant med op til 30 g protein pr. 100 g. Den indeholder dog færre fibre og essentielle aminosyrer og er uegnet til personer med glutenintolerance.
En særlig fordel ved tempeh er, at fermenteringsprocessen producerer probiotika, som fremmer tarmsundheden - en bonus, som hverken tofu eller seitan kan tilbyde.
Hvordan opbevarer man tempeh korrekt?
Tempeh holder sig bedst frisk, når den opbevares køligt, lufttæt og mørkt - helst i køleskabet. Den kan holde sig i flere uger i uåbnet vakuumemballage, men når den er åbnet, skal den spises inden for et par dage.
Vær opmærksom på lugt og udseende under opbevaringen: Tempeh, der lugter ubehageligt eller er stærkt misfarvet, skal kasseres.
Praktisk tip: Skær tempeh i portioner, før du opbevarer den, så du kun kan tage det ud, du rent faktisk skal bruge, og resten holder sig frisk længere.
Nedfrysning er især velegnet til større mængder. Tempeh kan nemt skæres i skiver eller tern og opbevares i en lufttæt beholder. Når den er optøet, forbliver dens smag og konsistens stort set uændret, så du kan bruge den fleksibelt i wokretter, karryretter og grillretter.
Korrekt opbevaring bevarer ikke kun smagen og konsistensen, men også de værdifulde næringsstoffer som protein, fibre og B-vitaminer.
*Alle angivne specifikationer skal betragtes som vejledende værdier og afhænger i hvert enkelt tilfælde af fødevaretypen og af korrekt opbevaring uden afbrydelse af kølekæden fra høst/produktion til Liebherr køle-/fryseskabet. Hvis fødevarer har oplysninger om mindste holdbarhed, er det altid datoen på emballagen, der gælder.
