
Hvad er in vitro-kød?
In vitro-kød er en revolutionerende produktudvikling, som stadig er i sin vorden. Læs videre for at få forklaringer på alle de relevante tekniske termer. Du kan også læse om det fremtidige potentiale for in vitro-kød, og hvor der stadig er behov for forskning.
De vigtigste punkter
- In vitro-kød dyrkes fra dyreceller i bioreaktorer.
- Det fremstillede muskelvæv kan sammenlignes med konventionelt kød.
- Der kan produceres mere end et ton kød fra cellerne i ét dyr.
- In vitro-kød kræver ikke meget foder, land eller vand, men kræver til gengæld sterile laboratorieforhold, som er energikrævende.
- In vitro-kød er endnu ikke på tale i supermarkedernes kølediske inden for de næste par år.
Hvad er in vitro-kød?
Inden for videnskaben bruges "in vitro" til at beskrive processer, der ikke finder sted i en levende organisme, men i et reagensglas under kontrollerede laboratorieforhold. I modsætning hertil foregår processer, der beskrives som 'in vivo', i den levende organisme.
In vitro-kød er derfor kød, der ikke er produceret ved konventionelt dyrehold, dvs. ved at opdrætte og slagte dyr. I stedet vokser in vitro-kød til et stykke kød i en bioreaktor. Mere almindelige betegnelser for denne type kød er "laboratoriedyrket kød" eller "kultiveret kød". Udtrykket "kultiveret kød" bruges især i daglig tale og af industrien.
Til produktion af in vitro-kød tages muskelceller fra dyr og dyrkes under kontrollerede laboratorieforhold. Efter mange års forskning kan disse dyreceller nu dyrkes i et kulturmedium. Det giver muskelvæv, som er identisk med konventionelt kød fra husdyrbrug.
Målet er at udvikle en substans, der så realistisk som muligt, eftergør smagen, konsistensen og egenskaberne hos traditionelt kød. Kødet kan derfor tilberedes på nøjagtig samme måde, og opbevaringsforholdene samt holdbarheden for in vitro-kød forbliver uændrede.

Mulighederne og udfordringerne ved in vitro-kød
Konventionel kødproduktion udleder store mængder af drivhusgas. Forbruget af land og vand er også betydeligt, både i forbindelse med dyrkningen af foder i monokulturer og i forbindelse med selve husdyropdrættet. De nøjagtige mængder varierer afhængigt af dyrearten, produktionssystemet og regionen.
Den alternative dyrkningsmetode for in vitro-kød kan reducere behovet for jord og vand ved at reducere dyrehold og behovet for foder.
Produktionen af in vitro-kød er til gengæld energikrævende. Sterile laboratorieforhold er nødvendige for at sikre, at der ikke er bakterier i det dyrkede kød, så det kan indtages sikkert bagefter. For at opnå dette skal de rette bygninger og faciliteter opføres og inspiceres regelmæssigt. I hvor høj grad denne produktion i sidste ende vil være mere klimavenlig, afhænger også af, hvilken type energi der anvendes. Vedvarende energi er nødvendig, hvis produktionen skal være klimavenlig i stor skala.
Faktiske data fra konventionel kødproduktion sammenlignes i øjeblikket med estimerede værdier fra in vitro-kødproduktion. Det skyldes, at der ikke findes data for produktion af in vitro-kød i stor skala.
Etiske spørgsmål omkring in vitro-kød
In vitro-kød kræver ikke fabriksopdræt. Det er dog stadig nødvendigt at dræbe dyr på nuværende tidspunkt, da grundlaget for in vitro-kød fortsat er animalsk cellemateriale. Sådant kvæg, svin eller kyllinger vil derfor fortsat blive opdrættet og holdt. De stamceller, der er nødvendige til fremstilling af in vitro-kød, skal udvindes fra levende dyr. Derefter kan der produceres mere end et ton kød fra en celleprøve. Det betyder, at der skal holdes færre dyr, og der kan også opnås en forbedring af opdrætsforholdene.
Det er stadig uvist, om dyreholdet rent faktisk vil blive forbedret til fordel for dyrene, og hvor smertefuld cellefjernelse er for levende dyr. I den nuværende forskningsfase udføres der også forsøg på dyr.
Indtil nu har det dyrkningsmedium, der fremmer væksten af in vitro-kød, også været af animalsk oprindelse. Et passende dyrkningsmedium skal blandt andet indeholde vigtige vitaminer, proteiner og vækstfaktorer. En løsning, der hidtil er blevet anvendt, er det såkaldte føtal kalveserum. Serummet udvindes af blod fra kalvefostre, en ufødt kalv i de tidlige udviklingsstadier. Fosteret dør, efter at blodet er tappet. Det betyder, at den nuværende praksis for in vitro-kødproduktion ikke er fri for dyrelidelser.
Der forskes i øjeblikket i alternative kulturmedier. For eksempel kan svampe, gær eller alger bruges til at producere passende kulturmedier. Men der findes i øjeblikket ikke nogen passende formulering, der kan bruges til alle celletyper.
Forskning i in vitro-kød
Ideen om in vitro-kød er ikke ny. Kunstig produktion af kød blev allerede diskuteret i 1930'erne. Men det er først i de senere år, at der er sket betydelige fremskridt i udviklingen af dyrkningsmetoder . Forskellige produkter er blevet godkendt, især i Singapore og USA.
Indtil videre er in vitro-kød ikke tilgængeligt på det tyske og europæiske marked. Der er enkelte virksomheder og forskningsinstitutioner, som har påtaget sig opgaven med at videreudvikle. Der har allerede været forskellige smagninger af burgerbøffer rundt om i verden, ogenkelte bøffer med udpræget marmorering blev også testet. Men produktionen har indtil videre kun været en succes i lille skala og kan endnu ikke øges.
I den nærmeste fremtid vil in vitro-kød endnu ikke være tilgængeligt i kølediskene i vores supermarkeder, da forskning og produktion med permanent nedkøling er for dyrt og endnu ikke kan udføres i stor skala.
Dette vil måske også interessere dig

Bæredygtig ernæring: beskyt klimaet og ressourcerne
Spis og nyd på en miljøvenlig måde: Find ud af, hvilke fødevarer der egner sig til en bæredygtig kost, og hvordan du opbevarer dem korrekt.

Vegetarisk hakket kød
Hvad er vegetarisk hakket kød? Er det sundt? Hvilke ingredienser skal du være opmærksom på? Få mere at vide her.

Veganuary - prøv at blive veganer i januar
Blive veganer i en måned? Vi viser dig, hvordan du gør Veganuary til en realitet.
Denne tekst er maskinoversat fra engelsk.