Kølende mad - læren fra TCM og Ayurveda

Læren om TCM betragter mennesket i forhold til miljøet. Den skelner mellem Yin og Yang, som står i modsætning til hinanden. I forbindelse med ernæring står Yin for kolde, flydende og kølende fødevarer, mens Yang står for varme, tørhed og varmende fødevarer.

For at køle os selv ned om sommeren bør vi derfor gå efter de kølende fødevarer, der forbindes med Yin. Det gælder f.eks. frugt og grøntsager, som indeholder meget vand. Fisk bør også bruges som proteinkilde i stedet for kød.

Når det gælder krydderier og urter, anbefaler TCM pebermynte, dild, lavendel, salvie, estragon og karse, da de anses for at have en kølende effekt. Chilipulver, peber og ingefær bør undgås om sommeren, da de er varmende fødevarer.

Ifølge kinesisk lære kan tilberedningen af mad også have en varmende eller kølende effekt. Ifølge TCM er grillning og langvarig varm madlavning temmelig uegnet om sommeren, da der lagres en masse energi i maden, som varmer kroppen op, når den spises. I stedet anbefales dampning eller stuvning - tilberedning kun ved lav varme. Færdige retter skal have lov til at køle af, før de spises.

Når det gælder drikkevarer, skal du undgå alkohol, kaffe og koffeinholdige væsker i det hele taget. Alternativt bør du drikke masser af vand.

TCM tildeler mange fødevarer specifikke termiske egenskaber. For at opnå en kølende effekt bør man undgå varmende fødevarer. Du bør foretrække kølende fødevarer. Følgende tabel giver dig et overblik over nogle fødevarer.

Ayurveda handler om at anlægge et holistisk syn på den menneskelige organisme og bringe den i balance. Læren skelner mellem tre typer af livsenergi:

• den let frysende, æteriske Vata-type
• den fyrige Pitta-type
• den jordbundne Kapha-type

Disse energier er relateret til fordøjelsesilden og kropstemperaturen.

Ifølge den ayurvediske lære kan vi støtte den ønskede balance ved blandt andet at vælge bestemte fødevarer. Søde frugter, f.eks. meloner eller kokosnødder, har en kølende effekt.

På den anden side bør man undgå varmende krydderier som ingefær, karry, kanel, ingefær, chili og spidskommen. Mynte og salvie er blandt andet mere velegnede.

Hovedformålet med præparatet er at hjælpe fordøjelsen på vej. Målet er derfor at nedbryde og opdele fødevarens strukturer. Det kan du f.eks. gøre ved at koge, stege, braisere, rive eller purere.

Ayurveda skelner også mellem varmende og kølende smagsstoffer. Salt, syrlig og krydret mad har en varmende effekt. Bitter, sød og syrlig mad har derimod en kølende effekt på din krop.

I lighed med TCM er der kølende og varmende fødevarer. Vi har også lavet en oversigtstabel for Ayurveda.

Måske spekulerer du nu på, om disse to gamle læresætninger afspejler virkeligheden. Både TCM og Ayurveda er næppe videnskabeligt bevist. De er baseret på erfaring, observationer og traditioner.

Men nogle fødevarer kan faktisk siges at have en kølende eller varmende effekt.

Mad ved bestemte temperaturer udløser reaktioner. De samme reaktioner kan også forårsages af lugte eller molekyler. Det skyldes den trigeminale perception. Visse nerver i mundens eller næsens slimhinder opfatter madens temperatur eller lugt. Varm mad varmer os, og det samme gælder for krydret mad som chili. Vi begynder at svede.

Kolde fødevarer og planter, der indeholder mentol, som f.eks. mynte, har den modsatte effekt. De køler kroppen ned.

TCM og Ayurveda er derfor enige med videnskaben, når det gælder nogle krydderier og urter samt temperaturen på retterne.

Du bør også altid drikke nok vand i høje temperaturer, da kroppen har brug for mere vand for at køle ned på grund af varmen udefra.