26.04.2017
Liebherr Group opnår en omsætning på 9.009 mio. € i regnskabsåret 2016

Liebherr Group opnår i 2016 med en samlet omsætning på 9.009 mio. € den tredjehøjeste omsætning i virksomhedens historie i et svært marked. Sammenlignet med rekord-året 2015 svarer dette til en tilbagegang på 228 mio. € eller 2,5 %.

Nye metoder til fremstilling af flykomponenter: Liebherr arbejder på fremstilling af udvalgte flykomponenter i en 3D-trykkeproces. Disse komponenter er lettere end konventionelt fremstillede dele og er mindre pladskrævende.

Nye metoder til fremstilling af flykomponenter: Liebherr arbejder på fremstilling af udvalgte flykomponenter i en 3D-trykkeproces. Disse komponenter er lettere end konventionelt fremstillede dele og er mindre pladskrævende.

Omsætningsudvikling fordelt på regioner

Der har været forskelle på resultaterne i de enkelte salgsregioner. I salgsregionen Vesteuropa, der er den vigtigste for Liebherr, steg omsætningen. Dette skyldtes blandt andet fornyet vækst på det største marked, Tyskland, samt en positiv udvikling på andre betydende markeder såsom Frankrig eller Holland. Også i Italien har udviklingen været positiv i det forgangne regnskabsår. I Storbritannien, et af de vigtigste markeder i regionen, faldt omsætningen en smule.

Salgsindtægterne udviklede sig også positivt i Østeuropa, især i Rusland og Polen. I Nær- og Mellemøsten lå omsætningen på niveau med forrige år. I Amerika var der derimod tale om en moderat tilbagegang. Også i Afrika og i Fjernøsten / Australien lå omsætningen under forrige års niveau.

Et intelligent køleskab: Liebherr udvikler et selvlærende system til sine husholdningsapparater, der giver information om køleskabets indhold, danner individuelle indkøbslister og har en mængde tips vedrørende levnedsmidler og ernæring.

Et intelligent køleskab: Liebherr udvikler et selvlærende system til sine husholdningsapparater, der giver information om køleskabets indhold, danner individuelle indkøbslister og har en mængde tips vedrørende levnedsmidler og ernæring.

Omsætningsudvikling fordelt på produktområder

Liebherr har oplevet et mindre fald i omsætningen sammenlignet med rekordåret 2015 – både inden for entreprenørmateriel og minedrift samt inden for andre produktområder. Under entreprenørmateriel og udstyr til minedrift hører områderne jordarbejde, minedrift, mobilkraner, tårnkraner og betonteknologi. Her faldt salgsindtægterne med 224 mio. € eller 4,0 % til i alt 5.400 mio. €. Inden for de øvrige produktområder, der omfatter maritime kraner, aerospace og trafikteknik, værktøjsmaskiner og automatiseringssystemer, boligteknisk udstyr samt komponenter og hoteller, lå omsætningen med 3.609 mio. € på niveau med forrige år.

Årets resultat

Liebherr Group opnåede i 2016 et årsresultat på 298 mio. €, hvilket er på niveau med 2015. Det finansielle resultat er steget betydeligt, blandt andet på grund af valutakursers positive indflydelse. Driftsresultatet faldt derimod betydeligt.

Medarbejdere

Antal ansatte steg igen i 2016. Ved årets udgang havde Liebherr 42.308 ansatte. Sammenlignet med forrige år svarer dette til en stigning på 763 personer eller 1,8 %.

Startskuddet til en ny Liebherr-fabrik: Siden juli 2016 har Liebherr produceret mikropræcisionsdele og injektorer til common-rail-systemer på den nye fabrik i Deggendorf.

Startskuddet til en ny Liebherr-fabrik: Siden juli 2016 har Liebherr produceret mikropræcisionsdele og injektorer til common-rail-systemer på den nye fabrik i Deggendorf.

Investeringer

Det har altid været vigtigt for Liebherr at investere i produktionsfaciliteterne og det verdensomspændende salgs- og servicenetværk. Derfor blev der også i det forgangne år investeret på et meget højt niveau. Liebherr investerede i alt 751 mio. €. Afskrivningerne udgjorde 466 mio. € (forrige år 448 mio. €).

Året 2017

Sammenlignet med 2016 forventes det, at den globale økonomi udvikler sig let positivt. Både i industrilandene samt i tærskel- og udviklingslandene forventes der en svagt positiv vækst.

Liebherr forventer en stigende omsætning i indeværende år. Inden for entreprenørmateriel og minedrift samt inden for de andre produktområder forventer Liebherr samlet set en positiv udvikling i omsætningen. Gruppen vil fortsat investere betydeligt i de internationale produktionsfaciliteter og i salgs- og servicenetværket. Antallet af medarbejdere i Liebherr-selskaberne vil igen stige.

Onsdag d. 26. april 2017 offentliggør Liebherr Group årsberetningen for 2016. Den indeholder ud over detaljerede tal en omfattende magasin-del, der ser tilbage på det forgangne regnskabsår. I et interview konkluderer Dr. h.c. Dipl.-Kfm. Isolde Liebherr og Dr. h.c. Dipl.-Ing. (ETH) Willi Liebherr, anden generation af medejere af virksomheden, på resultatet for 2016. Årsberetningen fra Liebherr Group kan ses under www.liebherr.com/annual-report.

Tilbage til forrige side

Filhentning

Pressemeddelelse og billeder kan downloades her

Kontaktperson

Kristian Küppers

Company Spokesman

Liebherr-International Deutschland GmbH

Hans-Liebherr-Straße 45

88400 Biberach an der Riß

Alemania

  • Teléfono+49 7351 41-2708
  • Fax+49 7351 41-2205