Divisionen Tårnkraner
Denne produktdivision udvikler og fremstiller tårnkraner og mobile byggekraner, der passer til mange forskellige behov. Der fremstilles kraner, som er tilpasset specielt til kundernes behov, i alle markedsregioner. Divisionen tilbyder også projektrådgivningstjenester, for eksempel i forbindelse med opførelse af kraftværker og anlæg eller opførelse af vindmølleparker.
Kransystemer til krævende anvendelsesområder
Fem forskellige steder rundt om i verden fremstiller divisionen et bredt udvalg af kraner med topsvingning, kraner med hurtig opstilling og mobile byggekraner til en lang række forskellige anvendelser. Nyttelasten for Liebherrs kransystemer går fra 13 til 5.000 metriske tons. Kranerne har en rækkevidde på op til 100 m og en maksimal kroghøjde på op til 120 m med fritstående maskiner. Funktionen som kontrollerende virksomhed for divisionen varetages af Liebherr-Werk Biberach GmbH (Tyskland), der også fungerer som produktionssted.
Fokus på byggepladsplanlægning
Under navnet "Liebherr Tower Crane Solutions" har divisionen Tårnkraner dannet et kompetenceteam i Biberach an der Riss (Tyskland), som er behjælpeligt med rådgivningstjenester relateret til specialprojekter og projekter, der involverer opførelse af kraftværker, anlæg og vindmølleparker. Til dette formål bruger teamet det verdensomspændende netværk af Liebherr-virksomheder og -forhandlere og koordinerer samarbejdet mellem design-, statik-, produktions-, salgs-, leje- og eftersalgsserviceafdelinger inden for tårnkraner. Målet er at give kunder i hele verden de bedst mulige fordele i deres byggeprojekter.
Salg af brugt udstyr og lejeudstyr
I Biberach er der desuden et center med brugt udstyr og lejeudstyr til tårnkraner. Dette center er ansvarligt for køb og salg af brugte Liebherr-kraner i hele verden. Der fås desuden lejeudstyr og -tilbehør fra decentraliserede lejeflåder i Liebherr-virksomheder.