Pressemeddelelser | 12.04.2018 Liebherr Group opnåede den største omsætning i historien

Liebherr Group opnåede i 2017 sin største omsætning i historien med 9.845 mio. €. Sammenlignet med året før øgede den familieejede virksomhed sine indtægter med 9,3 %. For 2018 forventer Liebherr Group yderligere vækst i omsætningen.

Præsentation af mange nye produkter: Inden for jordflytningsmateriel præsenterede man bl.a. en ny teleskoplæsser-serie, gummihjuls-læsserne L 514 og L 518 samt gravemaskine på larvefødder R 936 Compact.

Enkeltbillede, web (319 KB)

Produktudvikling afsluttet: Offshore-kranen HLC 295000 kommer engang til at installere vindmølleparker og nedtage offshore-anlæg. Med en løfteevne på op til 5.000 tons ved et udlæg på 35 meter og en maksimal løftehøjde på over 170 meter bliver det den største kran, Liebherr nogensinde har bygget.

Enkeltbillede, web (411 KB)

Individuel køkkenindretning: Med det nye indbygningskoncept fra Liebherr kan de mange forskellige køle- og fryseskabe kombineres næsten ubegrænset.

Enkeltbillede, web (162 KB)

Produktprogram for vindkraftanlæg er udbygget: Liebherr har siden 2017 produceret kontinuerligt roterende hovedlejer og har til dette formål taget en permanent testbænk til udmattelsesprøvning og validering i brug i Biberach. Lejerne anvendes bl.a. i vindkraftanlæg.

Enkeltbillede, web (117 KB)

Virksomheden opnåede den øgede omsætning inden for både bygge- og anlægsmateriel, mineudstyr samt andre produktområder. Således steg salgsindtægterne for bygge- og anlægsmateriel samt mineudstyr med 14,5 % til 6.182 mio. €. Inden for forretningsområderne maritime kraner, aerospace og trafikteknik, værktøjsmaskiner og automatiseringssystemer, hårde hvidevarer samt komponenter og hoteller, lå Liebherr Groups omsætning på i alt 3’663 mio. € og dermed 1,5 % over sidste års niveau.

Liebherr havde en klar vækst i Vesteuropa, som er virksomhedens vigtigste salgsområde. Her viste nøglemarkederne Tyskland og Frankrig sig at have ekstra kraftig vækst. Liebherr Groups omsætning i Østeuropa, især i Rusland, udviklede sig rigtigt godt. I Fjernøsten / Australien og Amerika lå indtægterne også over tallene fra sidste år. Der var derimod fald i omsætningen i Mellemøsten, Centralasien og i Afrika.

Liebherr Group kunne øge sit årsresultat med 33 mio. € til i alt 331 mio. €. Det svarer til en klar indtægtsstigning på 11,1 % sammenlignet med året før. Virksomheden vurderede her den store stigning i driftsresultatet som særligt opmuntrende. Derimod nåede det finansielle resultat ikke op på niveauet fra året før – en omstændighed, der skyldtes stigningen i valutakurserne i den periode, sammenligningen blev foretaget.

Flere beskæftigede samtidig med uændret store investeringer

Antallet af ansatte i Liebherr Group steg igen i 2017. Der blev således skabt i alt 1.561 nye arbejdspladser. Globalt set beskæftigede Liebherr 43.869 medarbejdere ved årets afslutning. Virksomheden holdt sin investeringskvote på et konstant, højt niveau. Mens der var afskrivninger på 485 mio. €, var der investeringer på 749 mio. €, hvilket svarer til en lille tilbagegang på 0,3 %. De største investeringsområder var produktionsanlæggene, salgs- og servicenetværket samt udlejningsflåden. Liebherr oprettede nye afdelinger i bl.a. Aurangabad (Indien), Rognac i Sydfrankrig og Kuzbass-regionen i Rusland. Blandt de mange større investeringsprojekter var endvidere udbygningen af de sydtyske afdelinger i Biberach, Ochsenhausen og Oberopfingen.

Forventning om yderligere vækst i omsætningen

Liebherr Group forventer i 2018 en ny stigning i omsætningen. Både inden for bygge- og anlægsmateriel samt mineudstyr og inden for de øvrige produktområder regner man med en positiv udvikling, fortæller virksomheden i sin årsberetning for 2017. Der må forventes tydelig vækst især inden for områderne minedrift, betonteknik, værktøjsmaskiner og automatiseringssystemer samt jordflytningsmateriel. Det tyder den aktuelt meget gode ordresituation på.

Forskning og udvikling: Afgørende fremskridt opnået

Blandt Liebherr Groups hovedpunkter inden for udvikling på tværs af produkter og brancher hører øget energieffektivitet, netværksintegration og automatisering samt letvægtskonstruktion af produkter. Som Liebherr Groups aktuelle årsberetning dokumenterer, kunne man her i det forgangne år opnå afgørende fremskridt inden for alle produktområder. F.eks. forsker Liebherr inden for luftfart i fuldelektriske komponenter til fremtidens fly og udviklede sidste år bl.a. systemdemonstrationsanlæg med fuldelektriske klimatiserings- og afisningssystemer. Blandt de mest spændende projekter sidste år var derudover produktudviklingen af offshorekranen HLC 295000, der med en løfteevne på 5.000 tons og en maksimal løftehøjde på over 170 meter bliver den største kran, Liebherr nogensinde har bygget. Når den er færdig, skal den anvendes til installation af vindmølleparker, nedtagning af offshore-anlæg samt inden for olie- og gassektoren.

Torsdag den 12. april 2018 offentliggør Liebherr Group sin aktuelle årsberetning. Den indeholder ud over detaljerede tal en udførlig magasindel, der ser tilbage på det forløbne regnskabsår. I et interview konkluderer Dr. h.c. Dipl.-Kfm. Isolde Liebherr og Dr. h.c. Dipl.-Ing. (ETH) Willi Liebherr, anden generation af de aktive ejere af virksomheden, på resultatet for 2017. Årsberetningen fra Liebherr Group kan ses under www.liebherr.com/annual-report.

Downloads

Pressemeddelelse og billeder kan downloades her

Pressemeddelelse PDF (228 KB)

Kontakt

Kristian Küppers


Tyskland