Nyheder | 15.06.2016 Firmagruppen Liebherr når en omsætning på 9.237 mio. euro i regnskabsåret 2015

Liebherr-kraner på arbejde i Paris

Enkeltbillede, web (553 KB)

Omsætningsudvikling fordelt på regioner

Forretningen udviklede sig ret forskelligt i de enkelte salgsregioner: I Vesteuropa, som er Liebherrs vigtigste salgsregion, steg omsætningen. Det skyldtes blandt andet en positiv udvikling i Tyskland, Storbritannien og Holland. Salgsindtægten faldt derimod i Frankrig, firmagruppens tredjestørste marked.

Omsætningen udviklede sig også positivt i Amerika og i regionen Fjernøsten og Australien. Også i Mellemøsten og Nordafrika forløb regnskabsåret godt for Liebherr. I Østeuropa og på nogle afrikanske markeder blev der observeret en nedadgående udvikling.

Omsætningsudvikling fordelt på produktområder

Liebherr oplevede vækst inden for entreprenørmaskiner og minedrift såvel som inden for produktområderne maritimkraner, rumfart og trafikteknologi, værktøjsmaskiner og automatiseringssystemer, hvidevarer samt komponenter og hoteller. Inden for entreprenør- og minedriftsmaskiner steg omsætningen med 330 mio. euro eller 6,2 % til 5.624 mio. euro. Herunder hører områderne jordarbejde, minedrift, mobilkraner, tårnkraner og betonteknologi. På de andre områder steg salgsindtægten med 84 mio. euro eller 2,4 % til 3.613 mio. euro.

Årets resultat

Firmagruppen opnåede i 2015 et resultat på 294 mio. euro. I forhold til året før var det en tilbagegang på 22 mio. euro. Driftsresultatet lå lidt over niveauet året før. Det finansielle resultat faldt derimod, især på grund af negative valutapåvirkninger.

Medarbejdere

Medarbejdertallet steg igen lidt i 2015: Ved udgangen af året beskæftigede Liebherr i alt 41.545 medarbejdere på verdensplan. I forhold til 2014 var det 706 personer eller 1,7 % mere.

Investeringer

Det har altid været vigtigt for firmagruppen at investere i produktionsfaciliteterne og det verdensomspændende salgs- og servicenetværk. Der blev også i det forgangne år foretaget betydelige investeringer på 751 mio. euro, og investeringskvoten lå således stadig på et meget højt niveau. Afskrivningerne udgjorde 448 mio. euro.

Året 2016

I indeværende år ventes verdensøkonomien at udvikle sig nogenlunde som i 2015. Både i industrilandene og de nye vækstlande forventes der samme vækst som i året før.

Firmagruppen regner i dette år med en omsætning i samme størrelsesorden som året før. Gruppen vil fortsat investere betydeligt i de internationale produktionsfaciliteter og i salgs- og servicenetværket. Antallet af medarbejdere i Liebherr-selskaberne vil igen stige lidt.